Gå tilbage til hovedindhold.

Ophavsret

Ophavsretten kort fortalt

Ophavsret er en ret, som knytter sig til et originalt værk. Det gælder uanset om værket er en bog, et fotografi, et musikstykke, et computerprogram m.m. Det gælder både en moralsk rettighed, hvor ophavsmanden skal krediteres, når hans værk bruges. Den anden ret er økonomisk og sikrer ophavsmanden retten til at sælge, kopiere og distribuere sit værk med økonomisk vinding for øje.

Ophavsretten til et værk udløber 70 år efter ophavsmandens død. Efter de 70 år gælder reglerne om "Droit moral". Det betyder, at ophavsmanden fortsat har krav på at blive krediteret, når hans værk bruges og at værket ikke må benyttes på en krænkende måde.

 

Det Kongelige Akademi - bibliotek

I visse tilfælde må man benytte, anvende og dele ophavsretsligt beskyttede værker uden at bede om lov først. Man må i et rimeligt omfang citere bøger, artikler m.m. Det Kongelige Akademi har en aftale med Copydan, som forvalter ophavsrettighederne for en lang række ophavsmænd. Aftalen med Copydan betyder, at du i et vist omfang må benytte trykt materiale og billeder i blandt andet undervisning og i din forskning, som er knyttet til Det Kongelige Akademi.

Bibliotekets elektroniske materiale såsom e-bøger, databaser og elektroniske artikler er ikke omfattet af Copydan aftalen. De har forhandlede licenser, som beskriver præcis, hvordan de må benyttes. Du kan dog altid lovligt dybdelinke til disse materialer og på denne måde dele dem med andre.

E-bog: Ophavsret for begyndere: En bog for ikke-jurister

Denne bog er et godt opslagsværk hvis du er i tvivl i en konkret sag:

Du kan også låne bogen fysisk på biblioteket - find den under opstilling 2000 O.

Om ophavsret

Her kan du læse om de regler der gælder for dig på Det Kongelige Akademi Du kan finde svar på hvor meget du må kopiere fra en bog, om du må videresende en pdf på mail, bruge et billede i en Power Point i onsdagsrækken og meget mere.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os i biblioteket på bibliotek@kglakademi.dk.

Det Kongelige Akademis Copydan-aftale

copyright