Gå tilbage til hovedindhold.

Forskerservice (Dansk): Forskerprofil & delingsplatforme

Pure profil

Som forsker på Det Kongelige Akademi får du en forskningsprofil i Pure - Det Kongelige Akademis system til registrering af forskning og KUV. Der linkes til profilen fra din medarbejderside på kglakademi.dk.

Denne profil bliver samtidig vist på den offentlige Portal for forskning og kuv i arkitektur, design og konservering, som er en delt portal for forskerne på Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding. 

ORCID


ORCID er et unikt forsker-ID (unique researcher ID). Et forsker-ID sørger for, at dine publikationer kan knyttes til dig - også selvom du skifter navn eller publicerer under forskellige navnevarianter. Næsten som et CPR-nr. der identificerer dig, og kun dig.
Det er smart at have som forsker – og spørges fx efter i FKK-ansøgningen og af andre fonde.

Det Kongelige Akademis forskere anbefales at bruge ORCID til at samle deres nuværende og tidligere publikationer ét sted. Du kan eksportere dine Pure-registreringer til din ORCID side.

Academia.edu og ResearchGate

Academia.edu og ResearchGate er to online platforme der fungerer som netværk mellem forskere.
Forskere kan oprette personlige profiler og kontaktes via dem. Profilerne bruges især til deling af artikler og andre filer.

Du kan bidrage til at udbrede din forskning ved at være synlig på disse platforme. Men vær opmærksom på ophavsretten før du deler filer - det gælder også for dine egne artikler, efter de er blevet udgivet.

Google Scholar

Som forsker kan du oprette en profil på Google Scholar hvis du har en Google konto eller opretter en til formålet.
Dine forskningspublikationer vises så på din Google Scholar profil og du kan se, hvor mange gange og af hvem dine publikationer bliver citeret. Google Scholar vil på baggrund af disse oplysninger også udregne et h-index og vise det på profilen sammen med citationerne.

Du kan læse mere om Google Scholar, impact og citationer på denne guide fra biblioteket for University of Reading.