Som Peer Review eller på dansk: fagfællebedømmelse betegner man en procedure til kvalitetssikring af forskningsudgivelser via skriftlige bedømmelser fra eksperter indenfor samme fagområde.
Peer review kan ske på forskellige måder som udgiveren (forlag, tidsskrift, konference-organisator) fastlægger:
Fælles for dem er, at bedømmelsen sker forud for publicering; mindst én af bedømmerne skal være ekstern og bedømmeren skal være forskningskyndig (mindst PhD-niveau).
I forskningsverden diskuteres det, hvilken form for peer review der er bedst egnet til at kvalitetssikre forskningspublikationer. Argumenter for og imod de forskellige typer kan du læse mere om her (forlaget Wiley's hjemmeside).
I det danske BFI-system vægtes fagfællebedømmelsen højt: kun artikler i peer-reviewede forskningstidsskrifter giver point.
Det Kongelige Akademi anbefaler alle forskere at sikre sig, at alle forskningsudgivelser bliver fagfællebedømt efter BFIs regler.
Videnskabelig publicering er forskerens kommunikation til fagfællerne og bør gå hånd i hånd med formidling til den bredere befolkning.
Et forskningsprojekt kan føre til flere publikationer af forskellig karakter, fx. en videnskabelig artikel i et forskningstidsskrift og en håndbog til praktikeren. Ofte måske også en præsentation på en konference eller et mere populærvidenskabeligt foredrag.
Disse forskellige former for udgivelser/aktiviteter er vigtige for at skabe opmærksomhed omkring forskningen så forskningsresultaterne kan gøre nytte i samfundet.
Formidlingspublikationer og -aktiviteter skal registreres i Pure som dokumentation.
Derudover kan du sprede kendskab til dine og kollegaers forskningsprojekter ved at omtale dem via online tjenester, platforme, sociale medier og andre kanaler. Kontakt evt. kommunikationsafdelingen på Det Kongelige Akademi for hjælp eller læs mere om forskningsplatforme her.
Man taler om Impact når man vil italesætte forskningens gennemslagskraft og anvendelighed i samfundet. Begrebet bruges i forbindelse med at evaluere en forsker, et forskningsprojekt eller en enkel forskningspublikation og ofte i sammenligning med andre.
Der er forskellige måder an angive impact på, f.eks.:
Forskere og KUV'ere på Det Kongelige Akademi bliver ved fondsansøgninger ofte sammenlignet med forskere fra andre discipliner. I disse sammenhænge kan det være særligt nyttigt at orientere sig i, hvor man personligt rankerer i de forskellige indices og supplere med referencer til gode impact stories.
Vælg din publiceringskanal med omhu så du sikrer dig kvaliteten i udgivelsesprocessen. Du kan bruge ovenstående skema til at evaluere et tidsskrift, hvis det ikke findes på bfi-listerne.
Hvis du har en profil i Google Scholar, kan du se en automatiseret beregning af dit H-index dér; det samme gælder citationsdatabaserne Scopus og Web of Science, som man kan tilgå på Det Kongelige Bibliotek.
Vær opmærksom at citationsdatabaserne ikke dækker alle fagområder på Det Kongelige Akademi lige godt, så deres citationstal/indices vil typisk være lavere end Google Scholars.
