Skip to Main Content
Det ser ud til at du bruger Internet Explorer 11 eller Ældre. Denne hjemmeside fungerer bedst med moderne browsere som de nyeste versioner af Chrome, Firefox, Safari og Edge. Hvis du fortsætter med denne browser, kan du se uventede resultater.

Forskerservice (Dansk): Publicering og impact

Publiceringsskik på Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi har udarbejdet denne lille manual der indeholder en god opsummering om forskningsintegritet, publicering, Open Access og fagfællebedømmelse:

Hvor skal jeg publicere? - BFI - kanaler

Hvad er BFI?

BFI er forkortelsen for Den Bibliometriske Forskningsindikator og henviser til Danmarks nationale system til måling af forskningsoutput.

Indikatoren giver et overblik over den samlede danske forskningsproduktion og beregner en del af universiteternes basismidler baseret på antallet af deres forskningspublikationer. 

 

Autoritetslister

BFI-kontoret udgiver hvert år de såkaldte autoritetslister: lister med fagfællebedømte tidsskrifter og forlag, som udgiver forskningspublikationer på højeste niveau. Disse lister bliver forvaltet af 67 faggrupper bestående af forskere som repræsenterer alle fagområder på de danske forskningsinstitutioner.

Læs mere om BFIs organisering, baggrund og regelsæt her: BFI-kontorets hjemmeside.

 

BFI og Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi er ikke formelt en del af BFI systemet men engagerer sig i faggruppearbejdet.
Alle forskere på Det Kongelige Akademi opfordres desuden  til at udgive via de kanaler, der findes på autoritetslisterne for at opnå det højeste niveau.

Peer Review

Hvordan fungerer Peer Review?

Som Peer Review eller på dansk: fagfællebedømmelse betegner man en procedure til kvalitetssikring af forskningsudgivelser via skriftlige bedømmelser fra eksperter indenfor samme fagområde.

Peer review kan ske på forskellige måder som udgiveren (forlag, tidsskrift, konference-organisator) fastlægger:

  • open review (forfatter og bedømmer kender hinandens identitet),
  • single blind review (forfatteren kender ikke bedømmerens identitet) og
  • double-blind review (hverken forfatter eller bedømmer kender hinandens identitet).

Fælles for dem er, at bedømmelsen sker forud for publicering; mindst én af bedømmerne skal være ekstern og bedømmeren skal være forskningskyndig (mindst PhD-niveau).

Fordele og ulemper af forskellige former peer review

I forskningsverden diskuteres det, hvilken form for peer review der er bedst egnet til at kvalitetssikre forskningspublikationer. Argumenter for og imod de forskellige typer kan du læse mere om her (forlaget Wiley's hjemmeside).

I det danske BFI-system  vægtes fagfællebedømmelsen højt: kun artikler i peer-reviewede forskningstidsskrifter giver point.
Det Kongelige Akademi anbefaler alle forskere at sikre sig, at alle forskningsudgivelser bliver fagfællebedømt efter BFIs regler.

Hvor skal jeg publicere? - andre kanaler

Vælg din publiceringskanal med omhu så du sikrer dig kvaliteten i udgivelsesprocessen. Du kan bruge ovenstående skema til at evaluere et tidsskrift, hvis det ikke findes på bfi-listerne.

Impact

Hvad er Impact?

Man taler om Impact når man vil italesætte forskningens gennemslagskraft og anvendelighed i samfundet. Begrebet bruges i forbindelse med at evaluere en forsker, et forskningsprojekt eller en enkel forskningspublikation og ofte i sammenligning med andre.

Der er forskellige måder an angive impact på, f.eks.:

  • gennem formidling af konkrete eksempler på den forskel, et forskningsprojekt eller en forsker har gjort i samfundet (impact stories)
  • gennem bibliometriske beregninger, hvor man på basis af citationer og/eller antallet af publikationer danner et index-tal (f.eks. H-index), der kan sammenlignes med andre forskeres/forskningsprojekters indices

Forskere og KUV'ere på Det Kongelige Akademi bliver ved fondsansøgninger ofte sammenlignet med forskere fra andre discipliner. I disse sammenhænge kan det være særligt nyttigt at orientere sig i, hvor man personligt rankerer i de forskellige indices og supplere med referencer til gode impact stories.

Impact - indices

Hvor kan jeg se mit H-index?

Hvis du har en profil i Google Scholar, kan du se en automatiseret beregning af dit H-index dér; det samme gælder citationsdatabaserne Scopus og Web of Science, som man kan tilgå på Det Kongelige Bibliotek.eksempel GoogleScholar

Vær opmærksom at citationsdatabaserne ikke dækker alle fagområder på Det Kongelige Akademi lige godt, så deres citationstal/indices vil typisk være lavere end Google Scholars.

Publicering vs Formidling

Videnskabelig publicering er forskerens kommunikation til fagfællerne og bør gå hånd i hånd med formidling til den bredere befolkning.

Et forskningsprojekt kan føre til flere publikationer af forskellig karakter, fx. en videnskabelig artikel i et forskningstidsskrift og en håndbog til praktikeren. Ofte måske også en præsentation på en konference eller et mere populærvidenskabeligt foredrag.

Disse forskellige former for udgivelser/aktiviteter er vigtige for at skabe opmærksomhed omkring forskningen så forskningsresultaterne kan gøre nytte i samfundet.
Formidlingspublikationer og -aktiviteter skal registreres i Pure som dokumentation.

Derudover kan du sprede kendskab til dine og kollegaers forskningsprojekter ved at omtale dem via online tjenester, platforme, sociale medier og andre kanaler. Kontakt evt. kommunikationsafdelingen på Det Kongelige Akademi for hjælp eller læs mere om forskningsplatforme her.

Gode Links