Gå tilbage til hovedindhold.

Forskerservice (Dansk): Det Kongelige Akademis Forskningsdatabase (Pure)

research.kglakademi.dk - Det Kongelige Akademis Forskningsdatabase

I Det Kongelige Akademis Forskningsdatabase registreres løbende al ny forskning på Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. I princippet kan al forskning, uanset hvornår det er produceret, findes i basen, men basens tyngde ligger særligt indenfor de seneste 10-15 år.

Basen giver overblik over skolens forskere og deres forskning. Få kontakt til eksperterne, find deres publikationer, projekter og aktiviteter.

Det Kongelige Akademis Forskningsdatabase

Hvad er Pure?

Pure er et it-system til forskningsregistrering, som benyttes på alle danske universiteter til at synliggøre institutionernes forskning. De registrerede oplysninger i Pure bruges også i forbindelse med institutionernes forskningsevaluering og -finansiering.

Pure består af to dele: en lukket inddateringsdel ("backend" hvor forskningen registreres) og en offentlig webportal ("frontend" hvor de registrerede data præsenteres for omverden).

Det Kongelige Akademi arbejder sammen om Pure med Arkitektskolen i Aarhus og Designskolen Kolding. Tilsammen udstiller institutionerne deres Pure registreringer på den fælles Portal for forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed i arkitektur, design og konservering.

Fra Pure høstes alle registreringer automatisk ind i Den Danske Forskningsdatabase som samler data fra universiteternes og andre danske institutioners arkiver. Med en enkel registrering vises dine data således i to forskellige portaler.

Hvorfor skal du registrere din forskning og KUV?

Alle forskere og KUV-udøvere på Det Kongelige Akademi skal registrere deres forskning/KUV i Pure.

Registreringerne skal sikre at omverden kan få adgang til og viden om Det Kongelige Akademis samlede forsknings- og KUV-indsatser.

Som forsker/KUV'er kan du bruge Pure som

  • arkiv til dine forsknings- og KUV-publikationer
  • logbog over de aktiviteter, priser og projekter der er knyttet til din forskning og KUV 
  • data-pool hvorfra du kan eksportere data til andre delingstjenester og online-platforme for endnu mere synlighed
  • dit virtuelle visitkort indeholdende CV, kontaktinformation og forskningsområder
  • indgang til at finde samarbejdspartnere på tværs af Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen Århus og Designskolen Kolding

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

Pure er udviklet med universiteternes fagligheder og videnskabelig forskning in mente. 
Alligevel kan systemet også rumme Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) og alle KUV'ere på Det Kongelige Akademi skal registrere deres KUV i Pure.

Særligt kan de publikationstyper, der ligger under "Bidrag der ikke har en tekstform" være relevante til registrering af KUV.

 

Hvad er bibliotekets rolle i forhold til registreringen i Pure?

På Det Kongelige Akademi skal forskere og KUV'ere selv inddatere/registrere deres forskning og KUV i Pure.
Biblioteket validerer, dvs. godkender, efterfølgende alle publikationsregistreringer.
Valideringsprocessen indeholder disse trin:

  • vi tjekker at de vigtigste felter er udfyldt
  • vi gennemgår inddateringen for stavefejl/slåfejl
  • vi sikrer os at publikationer er peer-reviewede, hvor de er inddateret som sådan
  • vi beriger inddateringen med links og open access materiale hvis vi kan finde det

Udover valideringen kvalificerer biblioteket det årlige datatræk fra Pure som leveres til Det Kongelige Akademis årsrapport og leverer ledelsesinformation om inddateringerne i Pure.

Dansk / English   

Links til Pure

Alle guides

Flowchart for Pure, ORCID etc.

Hjælp

Pure er et komplekst system med mange muligheder. Vi vil gerne hjælpe dig så du kan udnytte systemet bedst muligt til dine indberetninger og din forskerprofil.

Kontakt os på research@kglakademi.dk